SoMe intern

—  SoMe-praktik

Praktikant til vores DigiSoMe-team

Ved du, hvad der virker på Facebook, Snapchat og Instagram? Trives du med at tænke i og udvikle indhold til sociale medier? Og har du lyst til at arbejde både strategisk og praktisk med presse- og influencerarbejde? Så er du måske den praktikant, vi leder efter til opstart i foråret 2018.

Tekstproduktion, research og kontakt til vores mange influencers
Lynhurtigt kommer din hverdag til at være fyldt med spændende opgaver. Du skal bl.a. lave research, have øje for den gode historie og stå for dialog/kontakt med journalister, influencers og bloggere. Du kommer selvfølgelig også til at skrive tekster – både til pressemateriale og til de sociale medier. Og dit løbende praktiske arbejde med indhold (læs: content) gør dig hurtigt knivskarp på SoMe-annoncering fra A til Z.

Du læser nok retorik, kommunikation, dansk eller noget i den stil
Vi forestiller os, at du ikke er sååååååå lang tid fra at være færdig kandidat. Men præcis hvilket fakultet, du har din hverdag på er ikke afgørende, så længe du skriver godt og ikke er bange for at smøge ærmerne op til et godt stykke over albuerne. Du putter ikke med tingene, men elsker at gå i krig og er ikke bange for at spørge, hvis der er noget, du er i tvivl om. Vi er 12 mand, så det er afgørende for os, at alle hjælper alle. Dét giver et varieret arbejdsliv og et stærkt fællesskab. Også uden for arbejdstiden.

discipline creates ideas.jpg

4-6 måneder med praktisk bureau-erfaring og instant CV-boost
Hos Rethink får du en masse praktiske værktøjer og hands-on erfaring med pressearbejde og sociale medier, som du kan smide direkte på CV’et. Vi garanterer et fagligt relevant praktikforløb og giver dig mulighed for at udvide dit netværk betydeligt. Derudover får du et indgåede kendskab influencer marketing, content management og Facebookannoncering. Praktikforløbet varer 4-6 måneder med opstart i januar eller februar. Vi er selvfølgelig fleksible i forhold til ønsker om ugentlige fridage, hvis du har et studiejob eller følger et fag ved siden af.

Send din ansøgning til Lasse senest den 14. november
Se vores arbejde på rethink.dk, og send din ansøgning (og/eller eventuelle spørgsmål) til Social Media Director Lasse Møller lmo@rethink.dk senest den 1. december. Og nå ja: Rethink er et bureau, som er specialiseret i positionering og digital kommunikation. Vi holder til på toppen af det gamle BT-hus på hjørnet af Kristen Bernikows Gade og Grønnegade.