Junior Digital Producer

—  Projektansættelse, 10-12 måneder

Junior digital producer til projekt-ansættelse

Vi har megatravlt – og er potentielt ret meget på røven om et par måneder. Du kan hjælpe os, hvis du kan løse opgaver inden for et bredt spektrum af digitale discipliner - eller kan lære det hurtigt. Vi har nemlig brug for dig til opgaver inden for UX, opsætning og front-end-programmering (fx WordPress), planlægning og koordinering, løbende optimering af kampagner OG daglig håndtering af forskellige SoMe-kanaler.

Du har styr på din HTML og CSS – og måske endda erfaring med Wordpress, PHP og en smule Javascript? Du kommer til at arbejde i og med Google Data Studio, Google Tag Manager, Google Analytics, Google Ads, Facebook Business, LinkedIn Advertising og Active Campaign. MEN: Du behøver ikke kende noget til de platforme på forhånd.

Rethink er et 10-mand stort københavnsk bureau, der gør digital strategi til kreative løsninger. Vores designere, tekstforfattere og strateger arbejder tæt sammen i lokalerne på toppen af det gamle BT-hus på hjørnet af Kristen Bernikows Gade og Grønnegade.

Skriv til Lasse på lmo@rethink.dk, hvis du vil være vores nye kollega. Hellere i dag end i morgen og senest 1. april 2019.